Habitushuset Børsholt

Antal pladser

8

Godkendt jf. SEL §§ 104, 107 & 108

Normering

Tæt personale af 2/1 normering medarbejdere for §108

Potentielt personale med 1/3 normering for §107

 

Døgnpersonale

Botilbuddet er bemandet døgnet rundt

Visitation

Telefon: 20 61 02 41
Mail: visitation@habitus.dk

HABITUSHUSET BØRSHOLT

På en renoveret gård med tilhørende 8 tønder land i Sindal ligger HabitusHuset Børsholt.

Botilbuddet består af fem individuelle toværelses lejligheder på mellem 40-50m2 med eget bad og thekøkken, samt egen udgang til gårdspladsen. Lejlighederne er indrettet særligt til den individuelle borger med fokus på de specifikker ønsker og krav der er til at skabe et så rart og funktionelt hjem som muligt for den enkelte. Derudover er der et fællesområde med fælles køkken. 

Tilhørende til HabitusHuset Børsholt er der 8 tønder land, hvor der både er bålhytte, fodboldbane og højlandsområde. Ligesom at de indvendige rammer bliver tilpasset de enkelte borgeres behov, bliver de udvendige også. Vi har f.eks. mulighed for dyrehold og bygger gerne de muligheder, der skal til for at skabe gode hjem for borgerne i HabitusHuset Børsholt.

Se HabitusHuset Børsholts ydelsesbeskrivelser her:
Ydelsesbeskrivelse §104
Ydelsesbeskrivelse §§107-108

PÆDAGOGISKE METODER OG INDIVIDUELLE BEHOV

Borgerne i HabitusHuset Børsholt har gennemgribende udviklingsforstyrrelser og komorbide diagnoser. Beboerne kan derudover have tillægsdiagnoser såsom angst, ADHD, mental retardering, OCD, søvn- og spiseforstyrrelser, depression og epilepsi. 

Hverdagen på Børsholt ser altid forskellig ud fra beboer til beboer. Diverse indsatser tilpasses til den enkelte beboers forudsætninger, kompetencer og præferencer. Der er stor fokus på at skabe den bedst mulige hverdag, hvor borgernes individuelle behov og interesser tilgodeses.

En af de fornemmeste opgaver på Børsholt er at minimere problemskabende adfærd og maksimere livskvaliteten. Det kan vi opnå gennem struktureret, visualiseret pædagogik, der er tilpasset den enkelte borger. Hertil er det vigtigt at finde den helt rigtige balancegang mellem at kompensere for de evner, som borgeren ikke selv besidder og sørge for, at man ikke overkompenserer.
Det er nemlig helt essentielt for borgernes velfærd, at de opnår den største grad af selvstændighed – både sprogligt, socialt og adfærdsmæssigt. Det er vores opgave at hjælpe dem i mål med dette.

PERSONALET PÅ BØRSHOLT

Personalet på Børsholt arbejder som udgangspunkt altid i teams. Det betyder, at alle beboere på Børsholt har deres hverdag med de samme pædagoger, der kender til og varetager de individuelle ønsker og behov, som beboeren har.

Vi stræber altid efter at have det dygtigste personale. Blandt det pædagogiske personale på Børsholt, er der forskellige uddannelser og erhvervserfaringer, der udgør en kompetent personalegruppe.  

Du kan lære mere om, hvordan vi ansætter og onboarder nyt pædagogisk personale i videoen her.